Her har du de 4 typer
En visuel fortolkning af DELFINEN tegnet af grafiker Ole Johannesen:
Som du nok har bemærket, ser DELFINENS mund ikke ud, som den gør i virkeligheden.
Det er fordi, DELFINER er nogle være snakkepapegøjer, så denne DELFIN har i bogens
anledning, fået et papegøje-lignende næb. Snakketøjet er helt oppe i gear. Den svømmer
imod bølgerne, fordi det som regel også er det, de gør i livet. Bølgerne er bløde og runde,
så den skal nok nå frem. Jublende glad, festlig og fornemt klædt på. Øjet udstråler
frækhed og gå på mod. Selv bølgerne den springer igennem, stråler af glæde og optimisme.
Formerne er bløde og runde, men også markante og stærke. Har et fint changerende spil i
det sort-hvide.
|
DELFINEN
Kigger ud af vinduet og ser den smukke blomstereng!
I et DELFINhjem kan alt være totalt kaos. Ungerne skældes ud, fordi de ikke gør det, de har fået besked på. Manden får også en tur. Det kan han jo lige så godt, når hun nu er i gang, og så ringer det på døren.
Der er ingen som kan det en DELFIN kan i sådan en situation. DELFINEN kan skifte sindstilstand på et halvt sekund. Smilende og glad åbnes døren. Alt ånder fred og ro.
Har du nogensinde glemt noget vigtigt? Dit barn for eksempel? Har du ellers glemt nogen, et eller andet sted? Jeps, det gør vi også. Det er bare så pinligt! Tænk at kunne glemme sit eget barn. Men det kan vi altså. Det er ikke med vilje, vil jeg gerne indskyde, men ofte er det fordi vi så distræte, at det bare smutter for os.
DELFINENES Motto:
Har vi det ikke sjovt nu?
|
En visuel fortolkning SØPINDSVINET tegnet af grafiker Ole Johannesen:
De fleste SØPINDSVIN tror, at de er født fuldstændigt perfekte, i hvert fald hvis du spørger dem selv.
Den ikke helt runde cirkel i midten fortæller dig, at de ikke er helt perfekte. Firkanterne der er tegnet
rundt om cirklen, skal illustrere, at SØPINDSVINENE bliver mere og mere fir-kantede, hvis ikke de har
nogen, der kan slibe deres hjørner af. SØPINDSVINENE er både smukke og hemmelighedsfulde.
De har mange forfinede detaljer, som var de et smykke i krystal. De kan være lidt lukkede og stille,
men også være kantede, spidse og skarpe, samtidigt med at de udstråler åbenhed og masser af visdom.
|
SØPINDSVINET
Kigger ud af vinduet og ser alt ukrudtet!
SØPINDSVIN er ikke impulsive, som de andre typer kan være det, de gør ikke bare pludseligt noget andet end det, de i forvejen havde planlagt for dagen. Der hvor de andre typer trives godt med impulsivitet, er det meget vigtigt at forstå, at du fuldstændigt vil ødelægge timen, dagen eller ugen for et SØPINDSVIN, hvis du tvinger dem ind i en ændring, som de ikke i forvejen har planlagt.
De er ikke kontrære, fordi de ikke vil ændre noget, de kan ganske enkelt bare ikke fordrage, at de ikke er ordentligt forberedt, eller at andre skal styre hvad de skal, men det absolut værste for et SØPINDSVIN er, at de føler de ikke har styr på tingene.
Et godt råd til alle I andre typer derude: Lad være med at kramme et SØPINDSVIN alt for fast. De kan ikke lide det. Du krøller nemlig bare deres tøj.
SØPINDSVINETS Motto:
Bare rolig, jeg har alt under kontrol!
|
En visuel fortolkning af HAJEN tegnet af grafiker Ole Johannesen:
Farlig, lynhurtig og gennembryder alt for at nå sit mål. Derfor de skarpe aggressive
linjer og den tre-kantede formverden. HAJEN er skarp, lige meget hvad side du ser
den fra. På billedet har HAJEN endvidere, fået en skarp forlængelse, på den ellers
korte snude. Den har statur som en torpedo. Øjet har ikke tid til charmerende glimt,
det kigger fremad.
|
HAJEN
Kigger ud af vinduet og ser de beskidte vinduer!
HAJEN er den fødte leder, og de ved det, for deres selvtillid fejler bestemt ikke noget. De tænder 100 % på penge og resultater. De har store og stolte visioner, som de fører ud i livet efter en nøje tilrettelagt plan, og de er ekstremt gode til det.
Er HAJEN på besøg i en restaurant eller hjemme hos dig for den sags skyld, vil det være dem, du ser demonstrativt pudse bestikket i servietten. Enten fordi det ikke er vasket ordentligt, eller også fordi der stadig er pletter fra opvaskeren.
HAJEN er virkelig en af de få, der uden brug af ord, højlydt kan demonstrere med hele deres kropssprog og attitude, at her er der noget galt. De stønner eller hæver et øjenbryn i mishag, ånder derpå gerne højlydt på bestikket og pudser det demonstrativt rent i deres serviet. Hvis du ellers har husket at give dem en.
Jeg har et helt klart billede af HAJERNE. Det er, som om de kører på nogle helt specielle batterier, som ingen af vi andre nogensinde har hørt om. Og skulle vi endelig finde dem, ville vi aldrig turde sætte dem i af skræk for, at de aldrig ville løb tør!
HAJENS Motto:
Flyt dig! Jeg skal forbi
|
En visuel fortolkning af HVALEN tegnet af grafiker Ole Johannesen:
Billedet af HVALEN ser måske ved første øjekast ud som om, at den er blevet vendt
på hovedet, men det er den ikke, den ser virkelig sådan ud. Godmodig, stor, lidt
doven, tilsyneladende langsom, indtil den kommer op i fart, gør den først det, er
den næsten ikke til at stoppe, men hyggelig med et varmt glimt i øjet. Elsker at
boltre sig i havet, som om det er et stort badekar med masser af sjove ting og sager.
Bløde og rustikke former med lidt kant. HVALEN har stor volumen, som gemmer
på helt enorme kræfter.
|
HVALEN
Kigger ud af vinduet og ser den smukke udsigt!
HVALER er bare de dejligste mennesker. De er altid så betryggende og rolige at have omkring sig, fordi de udstråler en helt fantastisk ro og er så afslappende at være sammen med. Helt uden tvivl er det den nemmeste type at omgås, for de kan enes med alle. Vi elsker deres ro og overskud og bare nyder deres selskab.
HVALER tager meget sjældent kontrollen i hjemmet eller andre steder. De ved, at det de laver, højest sandsynligt bliver lavet om, fordi det ikke er gjort godt nok. Så hvorfor lave alt det unødvendige arbejde for ingenting? Så hellere lade tingene ligge.
Når en HVAL køber nye skjorter, hvis det altså absolut er nødvendigt at købe nyt, og hvis mærket i nakken fortæller HVALEN, at denne skjorte er strygefri, så tror HVALEN på det! HVALEN kunne da aldrig finde på at begynde at stryge på en skjorte, hvor der helt udtrykkeligt står ”strygefri” i nakken. Hvis det havde været meningen, at den skulle stryges, havde de vel skrevet det på den!
Din største styrke er mangel på åbenlyse svagheder. Du springer aldrig i luften og får et tilfælde, hvis tingene ikke lige går, som du ønsker det. Du trækker bare på skuldrene og regner med, at det nok forsvinder om et øjeblik igen og gør det ikke det, er det jo nok sådan, det er.
HVALENS Motto:
Hvorfor stå, når jeg kan sidde
Hvorfor sidde, hvis jeg kan ligge?
|
|